TANDLÆGEHUSET Hjørring er en moderne tandlægepraksis centralt placeret i Hjørring. Vi søger endnu en tandlæge som har lyst til en spændende hverdag, bakket op af gode kollegaer, i vores team af faglig dygtige og kompetente medarbejdere.
Vores praksis udfører alle former for tandfaglige behandlinger og består af vores trofaste team af 4 tandlæger, 3 tandplejere, 8 klinikassistenter og 2 klinikkoordinatorer fordelt på to klinikker i Hjørring.
Som tandlæge i TANDLÆGEHUSET Hjørring bliver du tilbudt en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og sparring med et godt hold af kollegaer på tværs af funktioner. Vi har det godt med hinanden på klinikken og vi vægter samarbejde højt og hjælper hinanden hvor og når der er brug for det.
Vi søger en tandlæge som er faglig stærk, en teamplayer som vil med på holdet og en behandler som virker tillidsskabende i relationen til vores mange loyale og nye patienter. Vi ønsker en kollega som har lyst til at indgå i et fagligt og kollegialt fællesskab da vi på klinikken afholder flere faglige og sociale arrangementer årligt og vægter et godt fællesskab med gode kollegaer i hverdagen.
Da vi i øjeblikket er ved at sammenlægge to klinikker i Hjørring, er det også vigtigt at vores nye kollega er fleksibel og omstillingsparat.
TANDLÆGEHUSET Hjørring kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for ansvar og faglige udvikling. Vi tilbyder sundhedsforsikring, fitnessabonnement og kurser samt et godt kollegialt sammenhold.
Vi ser frem til at modtage ansøgninger med ansøgningsfrist 7. juli til mads@tandl.dk
Ansættelsessamtaler vi foregå løbende med ansættelse 1. september 2023.