Skip to main content

TANDLÆGEHUSET Hjørring indvier ny klinik

Dato: 16.06.25

Efter en regnfuld formiddag kunne TANDLÆGEHUSET Hjørring, fredag den 23. maj 2025 nyde en solrig eftermiddag og fejre åbningen af den nye klinik på VANDVÆRKSVEJ 10 i Hjørring.

Den ny indviede tandlægeklinik, som havde åbningsdag den 2. december 2024, er resultatet af en omfattende renovering af en ældre bygning, som tidligere husede et revisionskontor. Med tanke på at bevare det som kunne bevares, er der blevet foretaget en række moderne forbedringer, der både sikrer optimale arbejdsforhold for personalet og en behagelig oplevelse for patienterne.

Den nye klinik, som både huser personalet fra TANDLÆGEHUSET Hjørring og Tandlægerne Brinck Seidelinsgade tilbyder en moderne, rummelig atmosfære til både patienter og personale. Med denne udvidelse ønsker TANDLÆGEHUSET Hjørring at give patienter en endnu bedre oplevelse når de skal til tandlægen. Derudover har fokus været på at tilbyde personalet gode arbejdsforhold for at tiltrække dygtig og kompetent arbejdskraft til Hjørring.

Som en del af åbningsfestlighederne blev byens øvrige tandlægeklinikker samt venner af huset inviteret til at deltage i fejringen. Gæsterne blev budt velkommen med en rundvisning i de flotte, nyrenoverede lokaler, hvor personalet stod klar til at vise den moderne klinik frem og forklare de forbedringer, der var blevet foretaget for at skabe en bedre oplevelse for både patienter og personale.

Som en del af den festlige stemning omkring åbningen blev en særlig udstilling arrangeret, hvor skoleelever fra 3. årgang på Vestbjerg Skole havde bidraget med deres egen kreativitet. Eleverne havde lavet tænder i keramik og tandinspirerede collager, som blev udstillet til klinikkens reception. Disse unikke kunstværker, der spændte fra sjove til detaljerede gengivelser af tænder, vakte stor begejstring blandt gæsterne. Initiativet var ikke kun med til at involvere den yngre generation i fejringen, men også til at sætte fokus på vigtigheden af tandpleje på en sjov og engagerende måde. Som patient i huset har man efterfølgende haft mulighed for at se udstillingen, som et eksempel på, hvordan sundhed og kunst kan gå hånd i hånd, indtil den i uge 25 skal med børnene hjem inden sommerferien.

Se vores nyheder

TANDLÆGEHUSET Hjørring indvier ny klinik.
Læs mere her.

Se flere nyheder

Få et uforpligtende tilbud

[contact-form-7 id="1163" title="Contact form 1"]