Implantater er en skrue der sættes fast i kæben og som fungerer som en kunstig tandrod. På implantatet kan man sætte en enkelttandskrone, en bro eller en aftagelig protese. Det er vigtigt at der er nok knogle til implantatet – dette vurderes ved hjælp af røntgen.
Det er ligeledes vigtigt med god mundhygiejne og regelmæssig kontroller hvis man har implantater, da der kan komme betændelse omkring dem, hvis de ikke holdes grundigt rene. Betændelsen kan være uden smerte eller ømhed, hvorfor dette potentielt først opdages når implantatet er mistet, hvilket også understreger vigtigheden af de regelmæssige kontroller.