Tandretning kan foretages vha gennemsigtige skinner, som skiftes med et givent interval og som langsomt flytter tænderne til den ønskede position. Inden behandlingsstart er det også her vigtigt med en grundig forundersøgelse for klarlægning af hvor meget tænderne evt skal flyttes. Det er vigtigt at være indstillet på livslang retention efter behandlingen, dette betyder at når behandlingen afsluttes går man over til at bruge skinner om natten til at holde tænderne i den nye position.
I nogle tilfælde er det ikke muligt at flytte tænderne med skinner og her henvises i stedet til specialtandlæge i tandretning (ortodontist) som ofte vil benytte sig af fast apparatur (togskinner).