TANDLÆGEHUSET Hjørring har endnu en gang fået fornøjelsen af at udstille John Eriksens smukke malerier.
John Eriksen er indfødt vendelbo, født 1951 i Bindslev. Han har boet i Hjørring siden 1955, gået på Bagterpskolen og senere på Hjørring Gymnasium.
John Eriksen har deltaget i undervisning i akvarelmaling hos Henrik Søndergaard, undervisning i maling på Rudolf Steinerskolen og senest undervisning i landskabsmaling hos kunstneren Shimon Sanfi.
Med sin kunst ønsker John Eriksen at skabe anledning til god dialog, da der jo gerne er delte meninger om et maleri.