VI HAR ÅBEN FOR TILGANG OG BYDER ALLE NYE PATIENTER VELKOMMEN PÅ KLINIKKEN
Vi ønsker, at det første besøg på klinikken skal være godt. Derfor bruger vi ekstra tid på at lære dig og dine behov bedst muligt at kende.
Du vil blive modtaget af vores dygtige klinikassistenter eller en af vores tandlæger, og der vil være god tid til at vi sammen kan snakke om dine forventninger, ønsker og behov.
At vælge behandler er ofte et spørgsmål om tillid og fælles forståelse og du har derfor altid frit valg blandt vores behandlere.
Alle patienter tildeles en fast tandlæge og tandplejer, så man hver gang bliver mødt af et kendt ansigt. På den måde skaber vi den bedste relation og tillid mellem patient og behandler.
Kom gerne 10 minutter før
For at kunne registrere vores nye patienter i journalsystemet beder vi dig komme i god tid. Du må meget gerne komme 10 minutter før aftalt tid – på den måde har vi god tid til at registre dig og til at svare på eventuelle spørgsmål inden behandlingen.
For at kunne yde den bedst mulige behandling og rådgivning vil vi, ved første besøg, bede dig om at udfylde et anamneseskema – kom derfor gerne i god tid.
Medbring ved dit første besøg
For at registreringen kan ske hurtigt og rigtigt, bedes du medbringe gyldigt sygesikringsbevis, samt evt. medicinskema og medicinkort.
Husk at oplyse os, hvis du er medlem af sygeforsikringen ”Danmark” og hvilken gruppe som du er medlem af, så indberetter vi automatisk for dig.
Får du helbredstillæg eller har du en tandskadeforsikring bedes du også medbringe dokumentation herpå.
Du vil blive tilbudt “automatisk indkald” til det regelmæssige eftersyn, og du kan vælge mellem SMS, e-mail eller almindeligt brev. Du vil også blive tilbudt en påmindelse, i form af en SMS, dagen før din aftale.
Information fra tidligere tandlæge
Journal og røntgenbilleder kan, med dit samtykke, rekvireres fra din tidligere tandlæge.
Patienter i rullestol
Det er et krav, at patienter i rullestol selv kan komme over i tandlægestolen. Hvis dette ikke er muligt opfordrer vi vedkommende til at kontakte omsorgstandplejen.